Adm. direktører - Sjælland 1
Tværfaglig sammensætning af topledere. Netværket henvender sig primært til adm. direktører fra det danske erhvervsliv.
Arbejdet I netværksgruppen omhandler typisk strategiske udfordringer, faglig og personlig udvikling generelt samt ledelse. Temaer kan eksempelvis være; virksomhedstransaktioner, talent Management, fra børsnoteret til kapitalfond, direktør og chefkontrakter, strategieksekvering, navigering i krisetider m.v.
På hvert møde tages et tema eller egne cases op – valgt af gruppen. Hertil kommer sparring og deling af viden omkring medlemmernes aktuelle udfordringer. Møderne bygger således på deling af erfaringer, diskussioner samt synergier i og inspiration til problemløsning.

Gruppe information
Jørgen Glistrup

Med et oprindeligt afsæt i en Cand. Merc. i Revision og en specialistfunktion i regnskabsanalyse i Handelsbanken samt som underviser og senere censor i regnskabsvæsen, har min karriere formet sig med direktørvejen, hvor jeg har haft ansvar for mange forskellige områder i de virksomheder jeg har været ansat i, afsluttende med at være adm. direktør i PARKEN Sport & Entertainment A/S, som jeg forlod i 2008.
I denne virksomhed arbejdede jeg meget med kredsen af samarbejdspartnere i opbygningen af et netværk, hvorved jeg lærte betydningen af at kunne sparre med forskellige mennesker om de udfordringer man har, og især betydningen når man vælger at lave et totalt karriereskift til at være fuldtids professionelt bestyrelsesmedlem kombineret med nogle få andre ting, herunder at være mødeleder i Netværk Danmark og medejerskab i et IT-konsulenthus Conecto med speciale i bl. a. Citrix.
Mine spidskompetencer er foruden ovennævnte regnskabs- og økonomiske/finansielle viden, virksomhedernes strategiske udvikling og samspillet mellem økonomidataene og beslutningerne. Jeg har endvidere købt og solgt virksomheder mange gange samt gennemført såvel besparelsesprojekter som ekspansionsprojekter.
Da vi bruger mange timer på vores arbejde og i vores professionelle netværk lægger jeg stor vægt på at få humoren med ind i de alvorlige diskussioner.
Mødeleder i følgende netværksgrupper
- Geografisk område:Sjælland
- Målgruppe:Adm. direktører
- Mødefrekvens:5-6 gange årligt
- Mødetidspunkt:Kl. 08.30 - 12.30
- Pris for medlemskab:Kr. 18.275,- årligt excl. moms
- Næste møde:08-06-2012
- Næste tema:Sætte det rigtige hold og de rigtige incentives/total reward
Medlemsvirksomheder
Kontakt
Kontakt os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.