IT-driftsledelse - Jylland/Fyn
Gruppen består af IT-chefer, IT-driftschefer og andre IT-driftsansvarlige med fokus på ledelse af IT-driftsafdelinger.
Der er fokus på emner, der hjælper og inspirerer IT driftschefen i ledelse og udvikling af en driftsafdeling. Netværket er for deltagerne det naturlige forum for inspiration og læring, hvor engagerede og ambitiøse IT driftschefer udveksler erfaringer og ideer fra "best practice" og skaber "next practice".
Gruppen ønsker at bruge møderne til aktuelle emner for at få mest mulig sparring, og gruppen ønsker ind i mellem indlæg fra gruppens medlemmer eller andre med relevant viden om specifikke emner. Ud over medlemmernes aktuelle udfordringer, bruger vi tid til at dele gode ideer.

Gruppe information
Jan Bjerre

Jeg er født i 1960 og opvokset i Nordsjælland. Jeg har to voksne børn og den store glæde at være morfar.
Jeg har en bred IT-baggrund fra en karriere som IT-chef og IT-projektleder. Jeg har været med i IT-branchen fra 80'ernes mainframe udvikling til de seneste års implementering af ERP-systemer og e-business løsninger. Derudover har jeg arbejdet med ledelse og fokus på de menneskelige værdier og varetagelsen af det enkelte menneskes motivation og arbejdsglæde siden 1988.
Siden 2005 har jeg haft selvstændig virksomhed inden for coaching, projektledelse og interim ledelse, og fra foråret 2008 er jeg begyndt at tage klienter i terapi. Jeg er lederuddannet og certificeret inden for PRINCE2 og ITIL og i gang med det sidste af fire år i min uddannelse som psykoterapeut.
Jeg blev selv medlem af Netværk Danmark i år 2000 og deltager stadig med stort udbytte som medlem i en erfagruppe. Og siden forsommeren 2008 har jeg haft den store fornøjelse af være tilknyttet Netværk Danmarks som Netværkschef.
Mødeleder i følgende netværksgrupper
- Geografisk område:Jylland/Fyn
- Målgruppe:Gruppen henvender sig til IT Driftschefer, der har det ledelsesmæssige og strategiske ansvar i større danske og internationale, offentlige virksomheder, med mere end 10 ansatte i deres organisation.
- Mødefrekvens:4 gange om året
- Mødetidspunkt:Kl. 09.00 - 12.00
- Pris for medlemskab:Kr. 9.975,- årligt excl. moms
- Næste møde:30-05-2012
- Næste tema:-
Kontakt
Kontakt os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.