
Din livline i hverdagen
Som medlem får du sparring i en lille, fortrolig gruppe med ledere på dit eget niveau – og samtidig får du adgang til danske og internationale erhvervsledere på alle niveauer. Det giver dig livliner på mange niveauer.
Netværksgruppen. I netværksgruppen får du en tæt og fortrolig kontakt til ligestillede ledere og andre nøglemedarbejdere. Her får du personlig og kvalificeret sparring om dine konkrete udfordringer. Gruppemøderne tager udgangspunkt i jeres egne, konkrete cases. I det daglige kan du kontakte din netværksgruppe direkte, hvis du har en konkret udfordring. Find en gruppe, der passer til dig.
Fagnetværk. I fagnetværket kan du hente mere specialiseret viden inden for dit fag- eller interesseområde. Netværket afholder gå-hjem-møder og arrangementer, hvor du møder andre med samme faglige interesse og kan holde dig ajour med nye tendenser. Du får lejlighed til at møde nye ansigter og udveksle erfaringer på tværs af brancher. Se listen over vores netværk.
Netværk Danmark. I Netværk Danmark har du direkte adgang til samtlige medlemmer af netværket. Kontakten kan formidles direkte via vores fortrolige medlemsside, der er Danmarks største vidensbank for direktører, ledere og nøglemedarbejdere. Du kan få lynhurtig online support via vores unikke digitale forespørgselssystem. Du inviteres også til faglige arrangementer på tværs af grupperne, blandt andet den årlige ND-dag.
Executives’ Global Network. Via Executives’ Global Network (EGN), der er den internationale del af Netværk Danmark, kan du hurtigt få kontakt til erhvervsledere over hele verden. EGN blev stiftet i 2007 og har i dag over 1.600 medlemmer i 14 lande. Via medlemssiden kan du med bare tre klik få kontakt til alle internationale medlemmer og derved stifte en troværdig kontakt, som du kan bruge i din egen virksomhed.
Kontakt
Kontakt os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.





