
Sådan arbejder netværksgruppen
Netværksgruppen er nøje sammensat af ledere på samme niveau men gerne med forskellig baggrund. En erfaren mødeleder står for driften af gruppen og sikrer, at tiden udnyttes optimalt og alle får et udbytte.
Gruppens match og sammensætning
Antal medlemmer og deltagere i gruppen er nøje udvalgt. Vores erfarne netværksrådgivere arbejder hele tiden på at sikre det helt rigtige match i gruppernes profil. Medlemmerne skal være på samme faglige og ledelsesmæssige niveau, men gerne komme med forskellige baggrunde, brancher og erfaringer for at skabe dynamik og udvikling.
Udgangspunkt i egne cases og konkrete udfordringer
Gruppen fastsætter selv de temaer, som medlemmerne ønsker at sætte fokus på og udvikle. Temaerne kan være fælles udfordringer, strategiske som operationelle. Der kan også være nye tendenser inden for medlemmernes specifikke fagområde. Arbejdet i gruppen tager udgangspunkt i medlemmernes egne cases eller temaer valgt i fællesskab. Eksterne indlægsholdere byder ind på områder, hvor der er et ønske om at supplere med kompetencer udefra. Møderne holdes på skift hos gruppens medlemmer, hvilket giver et spændende indblik i medlemmernes virksomheder. Værten præsenterer virksomheden og en aktuel udfordring, efterfulgt af en kort rundvisning. Ved ’bordet rundt’ får alle deltagere mulighed for få sparing på aktuelle udfordringer. Møderne bygger således på deling af erfaringer, diskussioner samt støtte og inspiration til problemløsning. Gruppens arbejde bygger på stor fortrolighed, tillid og respekt for de informationer, der deles.
Hold kontakt mellem møderne
Mellem møderne kan gruppen benytte gruppens egen lukkede og fortrolige medlemsside med kontaktdata, kalender, referater, gruppemailfunktion og meget mere. Gruppens hjemmeside er en bank af viden – bl.a. gennem uploadede præsentationer og cases.
Optagelse af nye medlemmer
Gruppen skal godkende nye medlemmer. Det sker i praksis ved, at en ansøgning om optagelse sendes til gruppen via netværkschefen. Det er dog sjældent, at en gruppe afviser optagelse af et nyt medlem. Sker det, skyldes det som regel konkurrent/leverandørforhold, der gør det svært at tale åbent i gruppen.
Kontakt
Kontakt os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.





